Dette udstyr har du brug for, når du starter til ridning

zz11

Hvis du lige er startet til ridning, er det sikkert en helt ny verden, der har åbnet sig for dig. En verden, hvor der er en masse nye ting, som du skal lære, for at komme i gang med at ride. Det gælder også i forhold til det udstyr, du skal bruge. Der er nemlig masser af udstyr, som det er nødvendigt for dig at have, når du skal i gang med at ride. I denne artikel kommer vi ind på seks typer af udstyr, som det er vigtigt, at du har som begynder. Vi har fundet det omtalte rideudstyr hos Dyrenes Eldorado.

Ridebukser hjælper dig med at sidde fast

Når du vil i gang med at ride, har du brug for at have nogle gode ridebukser fra start af. Bukserne hjælper dig med at sidde bedre fast på hesten. Den støtte kan du helt sikkert have brug for i starten. Derudover er bukserne også lavet sådan, at du ikke får gnavesår eller mærker på benene. Det er hårdt for benene at ride, og du bruger dem meget. Det er derfor vigtigt, at du har nogle ordentlige bukser på. Bukser med kraftige sømme kan give gnavesår i længden.

Ridehjelm beskytter dit hoved

Det er også vigtigt, at du har styr på sikkerheden, når du skal i gang med at ride. Det er derfor vigtigt, at du køber en god hjelm til at beskytte dit hoved, hvis du falder af. Selv den sødeste hest kan finde på at smide dig af, hvis der sker noget. Det kan for eksempel være, hvis den bliver forskrækket. Derudover kan du også risikere, at du falder eller glider af hesten. Med en ridehjelm er du godt beskyttet.

Ridehandsker gør det muligt at holde grebet om tøjlerne

Når du skal lære at ride, er det vigtigt, at du har et godt greb i tøjlerne, så du kan styre hesten. Hvis hesten laver et uventet ryk med hovedet, må du ikke tabe tøjlerne ud af hænderne. Men det kan være svært, hvis du ikke har nogle gode ridehandsker på. Med ridehandsker får du både et bedre greb om tøjlerne, men er også beskyttet mod brændsår, hvis tøjlerne bliver revet meget hurtigt hen over din håndflade.

Rider du udenfor både sommer og vinter, har du brug for flere forskellige former for ridehandsker; et par, der passer til sommerbrug, og et par, der passer til vinterbrug.

Ridevest giver dig frihed til at bevæge armene

Rider du forår og efterår, kan det være en fordel for dig, at du har en ridevest på frem for at have en jakke på. En ridevest er en lækker dunvest, der kan holde din overkrop varm, mens den giver dig frihed til at bevæge dine arme. Det er vigtigt, at du kan det, når du rider.

Beskyt dig mod regnen, når du rider

Rider du udendørs, har du brug for at beskytte dig selv mod regnen, når du skal ud at ride. Det kan være ved at købe et regnslag, som du kan have liggende over benene, eller et regnslag, som du kan trække over hovedet. Når bare du er godt klædt på, kan det være helt hyggeligt at ride en tur i regnvejr.

Sporer hjælper dig fremad

Som helt nybegynder er det ikke sikker, at du har brug for sporer, men ret hurtigt kan de være en god hjælp for dig. Det kan derfor være en god ide, at du bestiller dem sammen med dit øvrige udstyr. Ofte kan du få rabat og gratis fragt, hvis du bestiller meget udstyr på en gang. Sporerne hjælper dig med at drive hesten fremad, når du har brug for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *