Retro lamper til hele hjemmet

zz11

Retro og vintage bølgen er over os, det er der ingen tvivl om. Du kan bruge både lamper, tekstiler og møbler i dit hjem på samme måde som du kan bruge mode og accessoires i din garderobe.

Hvis du er opmærksom og gider at lægge tiden i det, så kan du være rigtig heldig og finde de gamle retro lampe klassikere til salg enten i butikker eller på nettet. Der er stor forskel på det du kan købe i butikkerne i dag og det, du skal lede efter, fordi du ikke kan leve uden det. Her kan du læse om tre store klassiske designere, der alle har været med til at gøre retro lamper så efterspurgte i dag.

PH-lampen – Poul Henningsen

Når det kommer til en af dansk lysdesigns store mestre, skal vi helt tilbage til starten af 1900-tallet. For Poul Henningsen fik sin egen tegnestue i 1919, hvor han satte stregerne til noget af det, der skulle blive de kæmpe store og ikoniske lamper vi kender og elsker i dag.

Vi kender mest PH-lampen for de tre skærme, der er med til at kaste lyset ud i rummet på en måde, der giver så meget lys som muligt uden at det blænder.

Det var netop den lampe, der gjorde Poul Henningsen til en etableret lysmester og lod ham leve livet på indkomsten fra sine lamper mens han dyrkede sin passion som skuespilforfatter og instruktør. Ud over den klassiske PH5 lampe, har Henningsen og så designet Koglen og Kuglen, som stadig produceres i dag.

Flowerpot – Verner Panton

Hvis du er glad for retro belysning, så kommer du ikke udenom Verner Pantons Flowerpot, der i dag produceres i alverdens smukke farver og metaller.

Modsat Poul Henningsen er Panton ikke kun lysmester, men også møbeldesigner, hvorfor vi kender ham i sammenhæng med både de store danske designere og ditto lysmestre.

Ud over den helt klassiske og stilrene Flowerpot har Verner Panton også designet sjove og mere ornamenterede lamper som Spiral, Fun og Globe, der alle tydeligt bærer præg af Pantons interesse i æstetik. De mere skæve retro lampe designs af Panton er en interessant modspiller til Henningsens omfattende eksperimenter og udregninger for at skabe en lampe med en specifik funktion frem for et æstetisk lysværk.

Bellevue – Arne Jacobsen

Modsat de to andre mestre på listen her er Arne Jacobsen genkendelig på det industrielle og stilrene design, især når det kommer til hans lamper.

Helt enkelte og uprætentiøse lamper, der er ens, hvad enten de er væghængte, standerlamper eller hænger i loftet.

De små, stramt designede lampeskærme, der udmærker sig ved den skrå bund, der skal flugte med gulvet, selv når lampen peger skråt, er gennemgående for Arne Jacobsen.

Er du til de mere enkelte og helt stilrene lamper, så er det her du skal kigge, for det er virkelig en klassiker, der er fuldstændig tidløs og uden problemer kan passe ind i enhver indretning.

Vil du vide mere om retro lamper, kan du læse med her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *