Lav aftensmaden i en stegeso, og brug dagen på hesten

zz11

I dag er der så mange maskiner, som påviser at gøre madlavningen nemmere. Meget af det er elektronisk og koster en bondegård. Ofte er redskaberne gode til én enkelt ting eller er rettet til en specifik del af madlavningen. 

Men man kan simpelthen lave så meget med helt klassiske madlavningsredskaber såsom en stegeso. De er enormt alsidige, og det er en investering, som du helt sikkert bliver glad for.

Læs med og få en kort introduktion til, hvad en stegeso er, og hvad du kan bruge den til. 

ridning

Hvad er en stegeso?

En stegeso er i bund og grund en stor gryde med låg som sættes i ovnen. Det er lyder som et simpelt køkkenredskab, og det er det skam også. Den er nem at bruge, og madlavningen tager ingen tid. Du kan gøre maden klar om formiddagen og bruge hele dagen med hestene, og så står der et varmt måltid og venter på dig, når du kommer hjem.

Det, der karakteriserer en stegeso, er dens evne til at intensivere smage og holde på fedt og safter. Hvis man tilbereder kød, bliver det mørt og velsmagende. Og hvis man laver grøntsager holdes der på vitaminer og mineraler, og smagen krydres af alt det andet i gryden. 

Hvad skal du vælge?

Der er flere former for stegesoer, og det kan være en smule overvældende. De kan være lavet af ler, glas, støbejern og andet.

Når du skal vælge en stegeso, skal du tænke over dine behov, samt hvor meget tid du gerne vil bruge på madlavning. 

Med den klassiske Römertopf i ler, skal du f.eks. sørge for at hvile den i et vandbad inden madlavning. Hvis du vælger en stegeso i støbejern, skal der til tider bruges mere fedtstof, og den må ikke vaskes i sæbe. 

Derudover findes de i mange forskellige størrelser, så du enten vælger at lave mad til få personer eller en hel rideskole.

Stegesoens alsidighed

Stegesoen er som sagt et alsidigt redskab i køkkenet, da den kan bruges til meget forskelligt. Der er ikke mange grænser for, hvad den kan bruges til, og der findes hele kogebøger kun om stegesoen. Nedenfor får du et par forslag til, hvad du kan lave.

svinekoed

Simrekongen

Simremad er først og fremmest det, man tænker på, når det kommer til madlavning i en stegeso. Og her er det ikke blot retter, der skal stå en time eller to i ovnen. En stegeso kan sagtens stå i mange, mange timer og gøre maden endnu mere velsmagende. 

Du kan smide en masse grøntsager og løg i gryden. Så en god gang fond eller tomatsovs, og til sidst et stykke kød eller kødtern, som lige er stegt kort af på panden, inden de kommer i gryden, så kødet bliver endnu mere saftigt. Hvis du vender kødet i en smule mel inden stegning, får du samtidig en lækker jævner til sovsen.

Bag et brød

Du kan også bage et grydebrød i din stegeso. Det findes et væld af forskellige opskrifter, som du kan finde på nettet eller i kogebøgerne. 

Et lækkert surdejsbrød er et af de bedste grydebrød, da det er dejligt smagsfyldt. I gryden får brødet en god sprød skorpe, særligt hvis det er bagt i en smule olie. 

Pulled pork i stegesoen

Stegesoen er genial til at lave en ordentlig omgang pulled pork. Kødet skal blot have en god dry rub, noget barbecue sauce og måske lidt væske til gryden. Så skal det bare stå og hygge sig, gerne i en 8-12 timer. 

Du må gerne tjekke kødet undervejs og lige vende det en gang eller to, men det passer faktisk fuldstændig sig selv. Til sidst er kødet så mørt, at det falder fra hinanden, og så har du pulled pork. Du kan købe en god briochebolle og lave en omgang coleslaw i blenderen, og så har du et lækkert måltid klar efter en lang dag i stalden. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *