Bliv klogere på typiske sygdomme og tandproblemer hos din hest

zz11
Alle hesteejere kender til det faktum, at vores elskede hest ikke altid er så robust og stærk, som den til tider udstråler. Vi er godt klar over, at de kan have sygdomme, smerter og tandproblemer, som der skal tages hånd om. Og det forsøger vi selvfølgelig at gøre på bedst mulig vis, selvom det på heste kan være svært at aflæse smerter! Hvis du har en hest, som du mistænker for at have en sygdom eller måske tandproblemer, så giver vi her et par bud på typiske muligheder. Naturligvis er dette ikke en diagnose – tværtimod bør du altid kontakte din hestedyrlæge, hvis du er bekymret eller har set tegn eller symptomer på problemer. Vi skal jo passe godt på vores dyr.

Typiske tandproblemer og symptomerne på dem

Tandproblemer er ikke uhørt hos heste, og det er især nogle af disse problemer, som kan være svære at se på dyret. Det kan hverken ses på gang eller kropssprog, men derimod på adfærd, hvilket er årsagen til, at problemerne ikke ses med det samme. Af samme årsag er det første punkt på vores liste over typiske sygdomme hos hesten, ligesom at det også opfordres til, at hesten får tandeftersyn og pleje hos en hestetandlæge. Typiske symptomer på tandproblemer er:

  • Rysten/kast med hovedet
  • Savl og spild af foder under fodring og spisning
  • Faldende vægt
  • Besvær med at tygge
  • Nedsat appetit
  • Dårlig fordøjelse og hele kerner i afføring.

Sygdommene kan desuden være mange, fordi hestene har ganske specielle tænder og tandcyklusser i forhold til mange andre dyr. Problemer kan skabe store smerter, og det kan være problematisk, hvis de opdages sent.

EMS, forfangenhed, RAO og kolik

Det er bestemt ikke rart, når ens kære hest opfører sig anderledes på grund af sygdom, eller når den er tydeligt utilpas. Men det kan være svært at finde ud af, hvad sygdommen kan være, med det blotte øje. Vi har dog samlet et par typiske sygdomme, som overskriften også indikerer, og dem kan du få et indblik i her.

EMS er i virkeligheden hestens svar på sukkersyge. Det indebærer for høj produktion af insulin, og årsagen er oftest at finde i sammenhængen mellem for mange kalorier og for lavt aktivitetsniveau henover vinteren. Det kan ramme alle heste, og symptomerne er kort sagt fedme. Du skal kigge efter fedmeaflejringer omkring haleroden, ved hals og nakke samt langs overlinjen og ved skulderbladende. Ligeledes er energiforladt adfærd et tegn på EMS.

En betændelsestilstand, forfangenhed, ses typisk på grund af dårligt stofskifte. Derfor er EMS og forfangenhed ikke helt uden sammenhæng. For meget græs om foråret gør, at betændelsestilstanden opstår, og det er én af de værste og mest smertefulde sygdomme, din hest kan blive udsat for. Af samme grund er der stor grund til at holde øje med symptomer som stikkende, smertefuld gang, strakte forben ved stillestående øjeblikke, og øget puls på forbenene.

Sygdommen RAO er den mest typiske luftvejssygdom hos voksne og ældre heste. Det er en sygdom i immunforsvaret, som oftest opstår grundet svamp eller mug i hø eller andet foder. Det skaber en inflammation i luftvejene, men er med de rette tiltag mulig at holde nede, selvom sygdommen er kronisk. Nedsat præstation og kronisk hoste uden åbenlys grund om vinteren er klassiske symptomer.

Kolik er en sygdom i mave og tarmkanalerne, som kan ramme enhver hest, uanset race og alder. Det er en ganske frygtet sygdom, fordi relativt milde symptomer kan blive livstruende meget hurtigt. Problemer i bughulen kan have store konsekvenser, og milde symptomer er forstoppelse – mindre og mindre afføring og gødningsadfærd, uden at noget kommer ud, bør være et faresignal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *